Thread Rating:
  • 0 Vote(s) - 0 Average
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
Superligaen - øvrige kampe
#51
FCK er mere til grin end os.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor folk råber og skriger, fordi Fredericia vinder. Hvis de havde tabt, ville ingen have sagt noget. Det er da ikke Hemmarsam og Tønder skyld, at Fredericia vinder.

Ja, der er sket fejl. Ellers ville vi ikke rykke ned. Men det er ikke pinligt eller galehus eller noget. Vi har bare ikke klaret os  i konkurrencen. Jeg kan glæde alle med at fortælle jer, at der bliver massevis af spændende kampe næste år i 1. division (med mindre, der udbryder krig. Så bliver det hele suspenderet).
Reply
#52
Efter 24 kampe står vi med 3 (TRE!) sejre. Over OB i starten af sæsonen og over et BIF og FCK i krise i 2025.
De 21 kampe er enten spillet uafgjort eller tabt. Når man véd, at det eneste, der rykker, er sejre, har sæsonen jo været en kæmpefiasko.
Til sammenligning har FCF i lighed med de andre bundhold (bortset fra SIF, som har dobbelt så mange sejre som vi) alle mindst 8 (OTTE) sejre!
Glem ikke at Fredes budget kun er en brøkdel af vores!

VB HAR SIDEN VINTERPAUSEN HENTET 3 POINTS! TIL SAMMENLIGNING HAR FCF HENTET 13! (men vi besluttede at undlade at hente nye - vi havde jo spillere!)

Vi hentede Prelec tilbage (guderne og Tønder må vide hvorfor), vi hentede 'navne,' der viste sig at være skadede/over the Hill, vi hentede intet brugbart i vintervinduet.
I vinterpausen var vi 1 point efter FCF - i dag 11 points efter - man undres over, at vi var så blinde (opgivende?), at vi nøjedes med at hente 2 skadede u-spillere!
Nogle hævder, at de begge blev skadede i bilen fra Billund til Vejle. I hvert fald har vi absolut intet fået ud af Amoo og Latsabidze!
Reply
#53
I vinterpausen havde FCF 14 points, vi 13. De var kun et point foran.

Nu mener Pegro jo, at jeg altid er pessimistisk. Det er ikke rigtigt. F.eks. glæder det mig, at CN har sagt (og f.eks. også Duelund), at de bliver, selvom vi rykker ned. Endvidere har CN udtalt, at det er et langsigtet projekt. Det er fint. Jeg håber så bare, at man holder sig til det langsigtede, og ikke pludselig bliver utålmodig og gør noget drastisk, så det hele igen rasler sammen.
Ang. at vi nu rykker ned (som kun matematisk kan undgås), så har ledelsen jo også før sæsonen udtalt, at sæsonen ville blive meget svær. De har altså været klar over risikoen.
Jeg glæder mig også over, at vi åbenbart ikke har en økonomisk faldøkse hængende over hovedet, men har økonomien til at klare en tur ned.

CN har også udtalt, at han glæder sig til sommervinduet, hvor han kan få tilrettet truppen, så holdet bliver godt til næste år.

Her bliver der mange interessante kampe mod AaB, Horsens, Esbjerg, Silkeborg, Kolding, sikkert også Aarhus Fremad. De eneste kampe, hvor vi forhåbentlig vil blive mindre udfordret, vil være mod måske-oprykkerne Næstved og AB.

Nestrup siger noget klogt, som VB i den grad kender til, og det er, at når et hold er i krise, så påvirkes alt, relationer og alt muligt andet, i negativ retning. Han er så befriende ærlig, og siger, at han ikke aner, hvad han skal gøre ved det.

Når vi f.eks. sammenligner VB og FCF, så var vi klart bedre i 2-3 nederlaget, men tabte, fordi Vekic desværre lod nogle bolde gå ind. Det startede en negativ udvikling for VB. En positiv for FCF. De har stort set ikke har set sig tilbage siden.

Det har noget med tryghed at gøre. Når trygheden er væk, stivner man og tør ikke. I en liga, hvor forskellen på holdene er så lille, bliver den slags ting afgørende. For hvert nederlag kommer spillerne dybere og dybere ned i et sort hul. Nestrup siger befriende ærligt, at han ikke aner, hvad han skal gøre ved det. Jeg ved heller ikke, hvad CN skal gøre.
Reply
#54
Husker tydeligt den nedtur, jeg oplevede mod FCF. Sad og så kampen (med teknisk besvær) i Sydafrika.
Vi startede med brask & bram - sad bare og ventede på de mål, der måtte falde. Vi forsømte dog at drage fordel af den flotte indledning.
Midt i halvlegen stod fejlene så i kø for at komme til. Gunde involveret, Vekic - ja hvem var ikke?

Nu var forårssæsonen i gang og vi skulle starte 'på en frisk'. Forsømte dog at hente forstærkning, for truppen var jo stor nok. Bred nok.
Ja, kvantitativt. Men ikke kvalitativt!
Bagud 0-3 efter en nedtur af historiske dimensioner spillede vi en fin 2. halvleg (men ikke fin nok).
Hvem kan hente en sejr, bagud 0-3, på én halvleg? Umuligt! - Men også håbløst at servere hjemmepublikummet for 3 fadæser på én halvleg.

Allerede dén aften var alle vist klar over, at undladelsessynden i ikke at hente noget-som-helst til bundproppen VB ville blive skæbnesvangert.

Foråret 2026 - en lang deroute!
Reply
#55
At hente noget behøver ikke være garanti for noget som helst. Med vores sædvanlige "held" kunne de let være blevet skadet eller mangle niveau (som Tabataze og Amoo åbenbart gør).

Det eneste, der virker, er efter min mening en årelang (3-4 år?) langsom opbygning med kun få, nøje udvalgte forstærkninger. Med andre ord tålmodighed. Langsomt og sikkert. Den slags har vi aldrig gjort. Det gør vi forhåbentlig nu.
Reply
#56
Jeg så en "Table of Justice", altså hvor mange point, man har "fortjent" i forhold til xG for og imod. Og Fredericia har +7 point på den konto, mens vi har ÷8. Kun undergået af FCK med ÷11..
Dvs. 15 difference i Fredericia's favør i forhold til os. De har har været heldige / dygtige til at udnytte deres muligheder. Det så vi jo også i nederlaget på 2-3, hvor de scorede tre mål på 25 minutter, men de var jo reelt udspillet i resten af kampen.
Blev kampene bare spillet på papir i stedet for græs.....
Reply
#57
FCK vs SIF 7-0. Og FCK slog vi altså 2-1 Wink ) ....
Med VB sejr i morgen er vi så 'blot' 4 points efter SIF - burde være til at indhente! Deres score 28-53 - vores 28-47.
To lige ringe angreb, deres forsvar endnu ringere end vort!

I morgen møder vi så RFC, et hold med endnu ringere angreb - kun scoret 25 mål! Til gengæld deres forsvar bedre end vort.
Kun indkasseret 30! Det må vi se at få ændret på. Klokken er efterhånden ved at falde i slag. Kun sekunder i 12!
Reply
#58
Vi får jo selv fornøjelsen af FCK to gange og hvis de spiller på samme niveau som i går, så bliver det ikke sjovt. Jeg synes virkelig de var gode. SIF var også ringe, så vi kan håbe det var det der fik FCK til at se gode ude, men der var godt nok et helt andet udtryk hos dem end længe set.

Nå, vores egen kamp mod Randers vi notorisk har det svært med. Slår dem aldrig, i dag på en formentlig dårlig bane i blæsevejr. Jeg gætter på sæsonens laveste tilskuertal.
Reply
#59
Nu skal vi ikke tage sorgerne på forskud og ej heller foregribe begivenhedernes gang...
Men det gør jeg så alligevel...
Allerede på næste søndag efter hjemmekampen mod FCK - 5 runder før tid - kan vi være rykket ned. Det kræver bare to nederlag til os, samt to sejre til Fredericia.
Jeg tror selvfølgelig på os, men det er trods alt ikke et urealistisk scenarie.
Reply
#60
Spørgsmål til brugerne. Hvem håber i bliver mestre? AGF eller FC Midtjylland. Andre er nok ikke realistiske mere. Jeg håber selv på AGF selvom jorden nok går under så :-).

Hvem håber I rykker med ned? Fredericia eller Silkeborg? Jeg håber Fredericia. Tanken om at de er en række over os kan jeg ikke holde ud. Omvendt en række næste år med dem og os plus Horsens og Kolding. Det bliver vanvittigt. Mest optimale er naturligvis at de begge rykker ned :-) men præmissen her er at vi må ned.

Der er ikke rigtige eller forkert svar her.
Reply


Forum Jump:


Users browsing this thread: 1 Guest(s)