03-05-2026, 05:07 PM
(01-05-2026, 07:24 PM)VB-Koebenhavner Wrote: Spørgsmål til fortiden fører til spørgsmålene om fremtidenDet er virkeligt nogle fremragende, velformulerede spørgsmål der virkeligt lægger op til refleksion. Svarene på disse spørgsmål kunne vitterligt optimere vores beslutningsprocesser mægtigt. Flere af spørgsmålene lægger op til meget kontroversielle diskussionser og svar og ville virkeligt gerne høre svarene på alle sammen fra de rette personer. De ville kunne lægge op til en god debat blandt mange forskellige VB-kendere, eksterne eksperter. Kunne virkeligt godt savne at VB lavede et reelt pressemøde oven på denne sæson og svarede på mange af disse ting en gang for alle og viste markant mere åbenhed. Vi fans har krav på flere svar og klubben burde vise, at den tager sig selv og alle der elsker VB seriøst ved at vise mere åbenhed, kigge langt mere indad og være hudærlige om flere af disse svære emner, selvom spørgsmålene lægger op til svære svar, der kan gøre ondt at sige højt for de implicerede personager.
Jeg husker alle Vejles nedrykninger siden 1991, hvor vi forlod den bedste række efter 36 år i træk på første klasse
Hverken den nedrykning eller en eneste af de andre nedrykninger har været effektueret så mange runder før sæsonens afslutning
Som regel har vi holdt ved til sidste eller næstsidste runde og med ganske få point op til stregen
Ved alle tidligere nedrykninger har man kunne tænke :Var bare en eller to kampe faldet anderledes ud, havde vi reddet os
Der er vi slet slet slet ikke denne gang. Vi er blevet sparket og kastet med fuld kraft ned i Bettinaligaen, hvor det her hold også hører hjemme
Og så er det , at der både er spørgsmål til fortiden og dermed til fremtiden
Lad os starte med fortiden
Sidste sommer mistede VB i forbindelse med spillerudskiftningen i truppen 29 ud af de 37 mål holdet havde scoret
- Hvad gjorde vi reelt for at sikre sig at den nye trup kunne erstatte disse mål?
- Hvad var årsagen til , at vi ikke tegnede kontrakt med en eneste angriber, der havde bevist en bare rimelig kvalitet på øverste hylde forud for den kommende sæson ?
- Hvad var årsagen til at man ikke - ud fra Hemmarsams egne udtalelser - gjorde noget forsøg på at hente Onougha, der de sidste to sæsoner havde scoret et hav af mål for os, når man kunne læse at han gik for 2 millioner kr. til en tyrkisk klub?
- Hvordan kunne VB se Faghir som en forstærkning indenfor overskuelig tid, når man udmærket vidste, at han var langt langt fra en brugbar spillemæssig form og i øvrigt var yderst skadesplaget ?
- Var det korrekt, at argumentet for ikke at skaffe sig nogle ordentlig angriber var : “at nu havde vi vist fået spillere nok ind” selv om ingen af dem var beviselige målscorere?
- Hvorfor genansatte man Prelec der tidligere havde vist. at hvis resultaterne svigtede kunne han ikke bringe os ud af en sådan krise?
- Hvad var årsagen til, at VB i vinterpausen fuldstændig lukkede øjnene for de åbenlyse angrebsmæssige problemer og truppens svaghed , der allerede i træningskampene fremstod med alt tydelighed, hvor man tabte til modstandere , der dårligt ville kunne klare sig i den danske første division
- Hvad var årsagen til at Hemmarsam i flere medier fremstillede VB’s udvalg af angribere som værende tillidsvækkende og alsidig, således som det fremgik af tv-interview med ham den aften transfervinduet lukkede, mens mange fans sad foran skærmen og ikke troede deres egne ører?
- Troede man fra VB’s side at Faghir og Duin pludselig være fuldstændig skadesfri og at AKJ pludselig ville blive ti år yngre?
- Hvorfor har klubber, som VB burde kunne matche økonomisk - Viborg , SønderjyskE ,Silkeborg , Randers og ja lad os også nævne Fredericia været i stand til gennem flere sæsoner at sammensætte trupper med klart bedre spillere end VB?Har vi ikke været dygtige - attraktive nok?Eller tilbyder vi f.eks. for dårlige økonomiske vilkår ?
- Traf VB’s ejere i realiteten allerede i vinterpausen reelt et valg om at rykke ned i første division?
Og dermed til spørgsmålene til fremtiden
- Har ejerne planer om at bruge de penge, der skal til for at mønstre en trup, der næste sæson vil kunne spille med om oprykning til det sidste- eller går vi stadigvæk efter en strategi med mælk og brød uden penge. Eller med spillere ude af form og med en kritisk skadeshistorik?
- Vil indkøb blive en-til-en i forhold til indtægt ved salg her i sommerpausen - eller vil der blive brugt de penge, der er nødvendigt uanset spillersalg.
- Vil man forholde sig til og handle på, at spillere som f.eks. Duelund , Hjulsager, Faghir, Amon og Duin har en sådan skadeshistorik, at det må påregnes, at der vil være mange kampe de vil være ude af i den kommende sæson
- Vil VB som ofte set vente med at tegne kontrakten til allersidst i vinduet for at se, om der skulle være spillere , der ikke har fået deres 1.prioritet opfyldt ?
- Og endelig : Vil og kan VB ændre strategi - og økonomisk satsning - for at lokke gode spillere til klubben af den slags, der nu i flere sæsoner er gået til andre klubber vi burde kunne sammenligne os med jfr.et af mine indledende spørgsmål
Spændende om vi kan få svar på nogen af disse spørgsmål

