(23-04-2026, 06:39 PM)Allan Simonsen Wrote:(23-04-2026, 08:44 AM)Kurt Wrote: Midt i alle frustrationer skal vi ikke glemme, at der var en del spillere, der forsvandt fra klubben efter sidste sæson, og Hemmersam var nødt til at hente, hvad der var tilgængeligt. Dernæst blev vi ramt af tre skrækskader lige op til start til den nye sæson. Og også adskillige skader i løbet af sæsonen. Skader på spillere som Velkov, Lauritsen, Faghir, Duin, AC og sikkert mange flere. Med bl.a. Velkov på holdet er jeg ganske sikker på, at vi havde vundet i Fredericia - han var ikke blevet viftet væk ved FCF 2. mål, og i aftes havde han heller ikke lavet straffe. Desuden ville han i flere kampe have været et tilfælde af trussel ved dødbolde. Det var hans skade, der gav os dødsstødet.
Til alle jer kritikere - husk på vi skal alle sammen videre og alle omkring VB har gjort deres bedste. Vi rykker ned, men vi ved også, at der venter en oprykningsfest på et eller andet tidspunkt. Den glæder jeg mig til!
Jeg vil gerne minde om, at man ikke er en dårlig fan, fordi man er en kritisk fan. De klubber med de mest passionerede fangrupperinger - f.eks. AGF og Brøndby nationalt og Liverpool, Manchester United, Dortmund og Ajax internationalt - er kendetegnet ved netop at have enorme kritiske fans, som udtrykker deres utilfredshed med klubben i tid og ude.
Faktisk vil jeg påstå, at det at være en kritisk fan netop er et tegn på, at man kerer sig om klubben. Hvis man ingen følelser har for en klub, rammer det jo heller ikke rigtigt en, hvis det går dårligt for den. Selvfølgelig skal kritikken udtrykke sig på ordentlige måder og i en god tone, som ikke skal være personlig.
Jeg observerer nemlig blandt nogle Vejle-fans en tendens til at synes, at man kun er en ordentlig fan, hvis man er en jubeloptimist, som bakker op om alle ledelsens beslutninger. Den form for fan har bestemt sin berettigelse og er vigtig for kulturen, men det er bare ikke den eneste form for fan, der bør være der.
Jeg kan forstå, at mit indlæg opfattes som om, at jeg er jubeloptimist, og at ingen skal klandres for den elendige sæson. De, der har læst mine tidligere indlæg ved, at det ikke er tilfældet. Jeg har gentagne gange påpeget de fejl, der er lavet i de tidligere sæsoner mht. kontrakter og leje af spillere, som hvert år er endt i kaos. Nye spillere ud og ind - ingen tålmodighed til at implementere det, som egentlig har været strategien. Derfor er vi i år endt i det moras, der har været yderligere forværret af skader. Så jubel optimist og ikke-kritiker er jeg bestemt ikke.

Men vi skal være varsomme med at lave revolutioner lige her og nu. 1. division starter lige om hjørnet, og der er ikke tid til ret mange eksperimenter. De andre klubber i divisionen ligger klar til at æde os...

