23-04-2026, 06:39 PM
(23-04-2026, 08:44 AM)Kurt Wrote: Midt i alle frustrationerne skal vi ikke glemme, at der var en del spillere, der forsvandt fra klubben efter sidste sæson, og Hemmersam var nødt til at hente, hvad der var tilgængeligt. Dernæst blev vi ramt af tre skrækskader lige op til start til den nye sæson. Og også adskillige skader i løbet af sæsonen. Skader på spillere som Velkov, Lauritsen, Faghir, Duin, AC og sikkert mange flere. Med bl.a. Velkov på holdet er jeg ganske sikker på, at vi havde vundet i Fredericia - han var ikke blevet viftet væk ved FCF 2. mål, og i aftes havde han heller ikke lavet straffe. Derudover ville han i flere kampe have været et gevaldig trussel ved dødbolde. Det var hans skade, der gav os dødsstødet.
Til alle jer kritikere - husk på vi skal alle sammen videre og alle omkring VB har gjort deres bedste. Vi rykker ned, men vi ved også, at der venter en oprykningsfest på et eller andet tidspunkt. Den glæder jeg mig til!
Jeg vil gerne minde om, at man ikke er en dårlig fan, fordi man er en kritisk fan. De klubber med de mest passionerede fangrupperinger - f.eks. AGF og Brøndby nationalt og Liverpool, Manchester United, Dortmund og Ajax internationalt - er kendetegnet ved netop at have enormt kritiske fans, som udtrykker deres utilfredshed med klubben i tid og utide.
Faktisk vil jeg påstå, at det at være en kritisk fan netop er et tegn på, at man kerer sig om klubben. Hvis man ingen følelser har for en klub, rammer det jo heller ikke rigtigt en, hvis det går dårligt for den. Selvfølgelig skal kritikken udtrykke sig på ordentlige måder og i en god tone, som ikke skal være personlig.
Jeg observerer nemlig blandt nogle Vejle-fans en tendens til at synes, at man kun er en ordentlig fan, hvis man er en jubeloptimist, som bakker op om alle ledelsens beslutninger. Den form for fan har bestemt sin berettigelse og er vigtig for kulturen, men det er bare ikke den eneste form for fan, der bør være der.


