![]() |
|
Tid til flere hold i Superligaen? - Printable Version +- VB Fanforum (https://vb-fanforum.dk/forum) +-- Forum: Vejle Boldklub (https://vb-fanforum.dk/forum/forumdisplay.php?fid=13) +--- Forum: Generelt (https://vb-fanforum.dk/forum/forumdisplay.php?fid=14) +--- Thread: Tid til flere hold i Superligaen? (/showthread.php?tid=79) |
Tid til flere hold i Superligaen? - Allan Simonsen - 07-05-2026 Denne tråd er ikke direkte Vejle Boldklub-relevant, men det er den så alligevel lidt, da vi jo er elevatorhold numero uno i Danmark ![]() Jeg har i et stykke tid haft den holdning, at vi bør udvide Superligaen. Mange udefrakommende vil jo nok mene, at det er en undskyldning for, at Vejle har mindre risiko for at rykke ned, men jeg mener nu, at der ligger mere i det end det. Sandheden er nemlig, som jeg vurderer det, at alt for mange hold har for meget fokus på stregen, da der er så meget kamp om at undgå den. Det gør, at adskillige hold er nødsaget til at tænke kortsigtet, da det har så store konsekvenser at rykke ned for økonomien. Derfor er der mindre plads til unge talenter i startopstillingen, som kan udvikle sig, da man mere satser på det sikre. Derudover er der måske også klubber, der er mindre villige til at risikere at gå ''all in'' med investeringer og sats, hvis der er for stor risiko for nedrykning. Jeg vil faktisk mene, at alle andre klubber end FCK, FCM, FCN, Brøndby og AGF (og måske endda heller ikke dem) har en godkendt sæson, hvis de bare undgår nedrykning. Desuden har dansk klubfodbold gennemgået en kæmpe udvikling i forhold til professionalisme og faciliteter de seneste 10-15 år. De fleste klubber er vel noget, der minder om fuldtidsprofessionelle i 1. division, og der er også store investeringer i 2. division. Jeg vil mene, at klubber som Kolding, Horsens, AaB, Lyngby og Esbjerg sagtens kunne være i Superligaen allerede nu, når man ser på deres faciliteter. Klubber som HB Køge og AB har også fine faciliteter. Hvis vi sammenligner med ligaer i andre lande, der har nogenlunde samme niveau som den danske, så har flere af dem allerede mere end 12 hold: Norge har 16 hold, Sverige har 18 hold, og jeg mener, at Belgien dropper den ligastruktur, som vi har indført i Danmark, og laver en klassisk struktur med 18 hold uden slutspil. I øvrigt var Belgien forbilledet, da vi indførte den nye struktur i Danmark, men de har nu vurderet, at den var en fiasko, hvorfor de dropper den - stof til eftertanke. Personligt er jeg mest tilhænger af 16 hold og 32 kampe i en helt klassisk struktur uden slutspil. Flere vil sikkert mene, at det giver for mange ligegyldige kampe, men der er jeg uenig: jeg synes, at der er alt for mange kampe, hvor der hele tiden er noget på spil i den nuværende struktur. At nogle kampe ikke har en altafgørende betydning, synes jeg er fint, da det giver rum for eksperimenter. Men ja, der er sikkert mange, som er lodret imod en udvidelse af ligaen herinde, men nu har jeg i hvert fald givet luft for min holdning
RE: Tid til flere hold i Superligaen? - Engangvejlealtidvejle - 07-05-2026 Det giver 30 kampe, man skal ikke møde sig selv, selvom det ville være dejligt med sikre point RE: Tid til flere hold i Superligaen? - Tobias Jacobsen - 07-05-2026 Er enig med 16 hold - det er også det, jeg håber og ønsker for Superligaen. Vil dog ønske, at der var flere end 30 kampe på en sæson. Jeg synes det er for få kampe. Det er klart mere realistisk med 14 hold, tænker jeg: Jeg synes det kunne være fedt med 38 kampe som i Premier League, La Liga og Serie A. 26 kampe i først halvdel af sæson(13+13) hvor alle 14 hold møder hinanden 2 gange. Mesterskabsspil og nedrykningsspil efterfølgende, hvor alle 7 hold spiller 6+6 kampe. Dvs. 13+13+6+6=38 kampe i alt. Drop den. 39. kamp(da 38 er længe rigeligt) og lad 8.pladsen få en Conference League plads. Hvis 38 kampe er urealistisk af flere årsager - kan man bruge samme struktur og fjerne 6 kampe fra slutspillet. Så vil der dermed være 32 kampe i alt som nu + en 33. kamp for 8.pladsen mod 4. pladsen fx. RE: Tid til flere hold i Superligaen? - Allan Simonsen - 08-05-2026 (07-05-2026, 10:09 PM)Engangvejlealtidvejle Wrote: Det giver 30 kampe, man skal ikke møde sig selv, selvom det ville være dejligt med sikre point Hov, det har du da helt ret i - pinligt
|