VB Fanforum
VB - Hillerød (5-4) - Printable Version

+- VB Fanforum (https://vb-fanforum.dk/forum)
+-- Forum: Vejle Boldklub (https://vb-fanforum.dk/forum/forumdisplay.php?fid=13)
+--- Forum: Kampe (https://vb-fanforum.dk/forum/forumdisplay.php?fid=15)
+--- Thread: VB - Hillerød (5-4) (/showthread.php?tid=100)

Pages: 1 2 3 4 5 6 7 8


VB - Hillerød (5-4) - colazero - 07-08-2026

Modstanderen fra Hillerød fik pudset målformen i deres pokalkamp mod Væggerløse som blev besejret med 12-0. Betyder det noget? Ja, det tror jeg faktisk godt det kan. Ikke mindst mentalt. De er kommet skidt i gang med nul point så jeg tror da en succesoplevelse som den her booster deres selvtillid. Tarup Pårup havde formentlig også slået Væggerløse, som er et hold fra Lolland Falster Serien, det skal da også med i ligningen, men det havde klædt VB at slå Tarup Pårup lidt mere overbevisende end på et hattrick af vores centerforsvarer. Nå - så er vi over i diskussionen om at uanset hvad kunne VB kun skuffe i sådan en pokalkamp. Sådan ser jeg egentlig ikke på det, men møder vi et hold som er amatører, så skal vi kunne vinde mere overbevisende. Det vigtigste selvfølgelig at vi gik videre. 

Jeg husker en kamp mod Hillerød hjemme hvor vi var foran 2-0 men tabte 2-3. Hillerøds første sæson i rækken hvor de var spået at ryge på røv og albuer tilbage til 2. division. Siden er der kommet en anden respekt om dem må man sige. Godt arbejde i den klub. De har også fået folk fra FCK til klubben og så er der selvfølgelig Christian Lønstrup. 

Jeg har indtryk af at de spiller noget offensivt fodbold og så har de nogen erfarrne spillere i Rezan Corlu, Rasmus Thelander og Kasper Enghardt. VB må tage favoritværdigheden, men jeg ser bestemt ikke denne som tre sikre point.


RE: VB - Hillerød - VB-stralis - 07-08-2026

Meget enig. Det er og bliver skuffende kun at kunne besejre et dk-seriehold 3-0. Amatører, end ikke startet deres turnering.
Oveni kommer, at vi ikke besidder én eneste angriber, der kunne score, eller skulle han skånes?
Endda havde TPI et par chancer, der kunne have gjort virkeligt nas på vort hold. En flot flot redning af Kristensen,
efter en alt for kort tilbagelægning af Lund.

En kamp, jeg husker med gru, er kampen mod Lyngbys amatører (dengang LB gik fallit).
De gik fra nederlag til nederlag i én lang række, indtil de mødte VB - så fik de point!
- "Er I gået i stå, kom til VB - vi hjælper jer i gang!" (forlød det dengang!)

Meget meget spændt på Hillerødkampen: Hvor står vi, når de stærke modstandere kommer!?


RE: VB - Hillerød - VBerdebedste - 07-08-2026

Vi vinder 3-0.


RE: VB - Hillerød - VB-stralis - 08-08-2026

Sætter følgende indslag ind hér, da jeg næsten forventer, at Marcus Brolund får sin hjemmebanedebut vs. Hillerød.

Brolund byttede efter en time med Tobias Bach og overtog positionen på vb:
- "Endelig blev der kigget min vej. Det er stort at få officiel debut som seniorspiller for et professionelt hold.
Jeg har været en del af A-truppen siden juni, er fortsat del af A-truppens træninger og var udtaget mod AB og HBK.
Det giver selvtillid at være med, også på bænken, og jeg føler, at jeg har gjort mig fortjent til min debut."

Han løb og varmede op på sidelinjen, som 2. halvleg skred frem.
- "Der skal være lidt nervøsitet og sitren i kroppen før en debut. Beskeden var, at jeg skulle ind og gøre mit bedste på vb,
en ret enkel kamp at falde ind i. Vi var i kontrol og spillede lidt længere bolde i den sidste fase af kampen
for ikke at løbe nogen risiko på en vanskelig bane. Det lykkedes vi med, en god sejr på en svær bane.
- Jeg fik en mulighed for at kunne gå med ind i feltet men rammer bolden forkert, og den stryger udenom mål.
Perfekt, hvis jeg kunne have kronet med et mål. Holdet leverer et stykke meget professionelt arbejde.
Når der er god balance, er det ret enkelt at falde ind som ung spiller og få en god oplevelse, og jeg er tilfreds.
- Aftenens debutkamp giver helt sikkert mod på mere, og jeg skal fortsætte med at byde mig til ved træningen,
og så er mit næste mål at få kampminutter i Betinia Liga."

Brolund gjorde et særdeles flot indhop forleden, og mon ikke vi får ham at se på banen søndag. Mit gæt!


RE: VB - Hillerød - SteenBiilmann - 08-08-2026

Helt enig i at Brolund gjorde det virkelig fint i sin debut. Han kunne sagtens få chancen mod Hillerød. 

Et Hillerød som har startet sæsonen skuffende med nul point i de første 2 kampe, og som sikkert er sultne efter at vise at de ikke hører til i bunden af ligaen.

Jeg er noget usikker på deres niveau, og egentlig også på vores eget. Men håbet er som altid en sejr.

Der er åbne spørgsmål om status på Faghir og Hjulsager..


RE: VB - Hillerød - McLovin - 08-08-2026

Godt brølt, Stralis!

Steen. Du rammer som altid hovedet på sømmet! Skarpt!


RE: VB - Hillerød - VB-Koebenhavner - 08-08-2026

Jeg kan læse mig til, at flere påpeger,  Hillerød har fået en dårlig start på sæsonen

Den ved jeg ikke helt, om jeg vil købe ind på

De har på udebane tabt til en af de helt store oprykningsfavoritter med 1-0 i en kamp, hvor jeg kan læse mig til, at de efter spil og chancer sagtens kunne have fået et bedre resultat.

Og så har de på hjemmebane tabt med et enkelt mål til en anden af de klare oprykningsfavoritter

Og endelig har de smadret et seriehold til ukendelighed i pokalturneringen

Sammenligner vi med VB, har vi formået på hjemmebane at få uafgjort mod oprykkerne fra 2 division (som Hobro hjemme idag slog 1-0)

Og så har vi på udebane slået et HB-Køgemandskab, som det ser ud til, at  alle kan slå-  inklusiv Brønshøj i pokalturneringen

Og så har vores bulgarske luftværn sørget for ,at vi kom videre i pokalturneringen mod et Danmarksseriehold.

Bortset fra at vi har 4 points og Hillerød har 0, så mener jeg ikke samlet set, at vi skulle stå et bedre sted end de

Selvfølgelig kan det være vi vinder i morgen – håber vi vil slås så det slår gnister og så gode er Hillerød heller ikke - men jeg regner det  desværre for mest sandsynligt, at vi kommer til at tabe 2 eller 3 points

Jeg husker dog den sidste hjemmekamp mod Fredericia, hvor  vi udviste en stærk disciplin og god organisation og sendte dem ud af Superligaen. Så ja vi kan overraske.

Jeg kunne bare godt tænke mig at spørge nogen af de søde, rare og positive fans herinde, som mener, at vi står til  sejr i morgen, hvad de bygger den tro på?

Hvad er det fra pre-seasons start og frem til nu, der indikerer en Vejle-sejr i morgen?

Jeg spørger virkelig af et ærligt hjerte, for hvis der er nogen, der kunne pege på noget positivt, jeg  har overset, vil jeg kunne sove meget roligere i nat og glæde mig til kampen Wink


RE: VB - Hillerød - SteenBiilmann - 08-08-2026

God pointe VBK. Jeg skulle have skrevet at Hillerød rent resultatmæssigt er kommet skidt fra land. Jeg er enig i at det er mod svære modstandere og derfor nok/måske ikke at betragte som direkte dårligt. Omvendt, er det jo heller ikke fantastisk for dem.

Jeg er meget usikker på morgendagens kamp. Jeg synes fortsat at vi mangler at se et VB-hold som har en klar spillemæssig profil. Og noget karakter. Der er for mange anonyme og for få ledere. For lidt rød tråd.

Omvendt synes jeg at vi har set nogle enkeltmandspræstationer som absolut er godkendt. Herunder Velkoc og Brolund.

Jeg er som nævnt meget spændt på hvad status er på Faghir og Hjulsager. I min optik burde de begge spille fuld tid - hvis de ellers er fysisk i orden.


RE: VB - Hillerød - colazero - 08-08-2026

To nederlag kan aldrig være en god start. Så er jeg med på der er nuancer til det. Men jeg har også skrevet i første indlæg at jeg ikke er sikker på sejr her.


RE: VB - Hillerød - VB-stralis - 08-08-2026

Gode pointer, Steen B. Hér følger (delvis) dit indlæg med kommentarer:
Meget enig i, at vi på ingen måde kan sammenligne Hillerøds modstandere med vores.
Køge er tilsyneladende rækkens klart svageste hold (jvf deres resultater i hhv turneringen/pokalen).
Sætter vores sejr derovre i relief (vi kom heldigt foran i 1. halvlegs overtid)!
- Og stærke Hobro evnede (i modsætning til os) at besejre oprykkerne AB!

VB-holdet mangler klar spillemæssig profil - og rød tråd - og karakter. Mange anonyme - for få ledere!
Der er enkelte fine enkeltmandspræstationer, jovist. Brolund fx - men han fik altså først debut i onsdags!

Mit Faghir: Går da ud fra, at han blot ikke var i form til at spille mod TPI. Håber da ikke, at han nu også er skadet!?
Mht Hjulsager: Det ser ud til, at der i klubben er overskud til en kold krig hér. Det skuffer mig voldsomt.
- At vi ikke evner at bygge bro over evt. uoverensstemmelser er under al kritik.
Vi står med et hold nærmest uden organisator! Kom nu 'ind i kampen' både inden - og uden for stregerne!