![]() |
|
VB - OB (1-1) - Printable Version +- VB Fanforum (https://vb-fanforum.dk/forum) +-- Forum: Vejle Boldklub (https://vb-fanforum.dk/forum/forumdisplay.php?fid=13) +--- Forum: Kampe (https://vb-fanforum.dk/forum/forumdisplay.php?fid=15) +--- Thread: VB - OB (1-1) (/showthread.php?tid=62) |
RE: VB - OB - Duffy_DK - 20-03-2026 Flot XG 0.16 i kamp for overlevelse ! Aflevering ca 70% . Det er bare ringe. Nul kvalitet. RE: VB - OB - VB-Koebenhavner - 20-03-2026 Efter 85 minutter 221 succesfulde afleveringer fra VB 492 fra OB Vi bliver ydmyget og trampet på i den her kamp Ikke på måltavlen -et fantastisk heldigt point -men i alt det, der foregik nede på banen Og på intet tidspunkt kan vi sætte os igennem i nærkampene, fejlaflevering følger fejlaflevering og forkerte beslutninger står i kø Den individuelle kvalitet i bund Og hvor var ilden i øjnene Claus Nørgaard- på dig og på spillerne??? Der var, som Peter Sørensen ganske rigtig sagde, stort set intet som helst Vejle var gode til. Hvis dette er niveauet i nedrykningsspillet så er det her point ren sminke! RE: VB - OB (1-1) - VB-stralis - 20-03-2026 Der er noget, han kan - den gode Peter Sørensen: Han kan ramme plet i sin bedømmelse: Der er INTET, VB som hold er gode til! Hvor mange af vore spillere mon kunne være interessant for et eneste at de andre ligahold? Flø velsagtens - og måske GG. Men ikke sikker. Må give Steen Billmann ret: Vi spillede det gamle engelske Kick 'n Rush - men glemte dog Rush! Ingen idé, ingen vilje, ingen evner. - På de præmisser vil det blive mere end svært at sætte en stime sammen. 22 kampe - 3 sejre. Hvordan skulle det nogensinde blive til 3 i Træk - eller bare 2! - Over 8 runder!? Og sørgeligt at høre Claus Nørgaard stå og være fhv. positiv. Over hvad? 1. halvleg var acceptabel men ikke god. 2. halvleg blev værre. VB var ringe. Men så må det trods alt også være hårdt at spille med en ringe dommer, som mere gik op, i at hans hår lignede en portugiser! Vi stillede med et halvringe hold. Taktikken var ringe. Så blev det rigtigt ringe. Dommeren ligeledes ringe. Ringe med ringe på! Hvorfor skulle vores første mål annulleres? Det samme skete mod AGF. I dag gav det da over hele hovedet ingen mening! Hvorfor spiller vi uden taktik? Hvordan kan Nørgaard se dén præstation som godkendt? Hvordan kan Lund famle så grusomt? Det er jo mere reglen end undtagelsen på dét hold, at der skal foræres mål væk! 22 kampe - 3 sejre. I den næste 8 kampe skal der vel 5-6 sejre til. Svært at forestille sig! - "Vi ligner i den grad et hold, som har givet op og bare skal have de sidste kampe overstået. Inklusive træner og sportsdirektør. INGEN af dem udviser den vildskab der skal til." - ikke mine ord, men meget enig! Bull's Eye! RE: VB - OB (1-1) - colazero - 21-03-2026 Måske dommeren var ringe, burde have givet OB et klokkeklart gult kort i første halvleg hvor en god omstilling blev bremset på OBs banehalvdel. Bevares, den var ikke til rødt men havde der ikke været en OB'er lidt længere tilbage havde det været en oplagt scoringshance og dermed rødt. Men også derfor den burde have givet gult. Men.... ja, det var ikke den bedste dommerpræstation men vi skal dog være glade for at han lod spillet fortsætte udover de annoncerede fem minutter for jeg mindes ikke der var noget særligt i overtiden der gjorde at han fandt yderligere tid. Tid som vi fik scoret i. OB kan dog kun takke sig selv for de gjorde ikke meget i anden halvleg for at få lukket kampen mod et ringe VB hold. Et point rykker ikke meget men AKs scoring var dog en fuckfinger til dem der altid går før tid :-). RE: VB - OB (1-1) - VB-stralis - 21-03-2026 Ét skud inden for målrammen er nok til at score. Hvilket var, hvad VB præsterede - langt inde i overtidens overtid! "OB ynder at komme ud af starthullerne, som bidske væddeløbshunde, og denne kamp var ingen undtagelse,"skriver Jesper Banke i sit referat. Jamen jamen - det burde VB være forberedt på, og i en hjemmekamp hvor ALT er på spil, bør det altså være VB, der kommer sådan på banen. Først meget langsomt kom VB ind i kampen. Bl.a at VB ikke lykkedes med at vinde duellerne om bolden. Hvorfor? Er det indstillingen, der lige mangler 'det sidste'? I hver eneste kamp laver VB personlige fejl. Mod Frede var det bl.a Vekic, I Randers Velkov, i Farum Velkov, i Silkeborg Max Jensen/Vekic, i aftes Lund. Fejl sker, men VBs er bare så store, at det bliver rene foræringer. Dén slags får vi aldrig. Hvorfor? Nerver? Manglende kvalitet? Ikke alt var dog jammer. GG fik dog kort efter scoret, men - igen som så ofte før - blev målet annulleret. Efter sigende havde dommeren set Bech røre en modspiller. Sig mig - er fodbold ikke en kontaktsport? Da Tobias Bach blev sparket ned i en god position, fik vi (trods alt!) frispark, men end ikke gult kunne det blive til af den ringe dommer. Som skrevet inden kampen: Håber, at VB har trænet skud på mål, for skud 'på mål' fløj da i alle retninger i Silkeborg forleden. Vist ikke trænet meget - de par forsøg, vi havde (GG og CS fx) fløj da igen laaangt forbi. Kroppen ind over bolden! Desuden havde Faghir en kæmpechance med et hovedstød - langt forbi! Nu er der igen en længere pause, som Nørgaard glæder sig til. Det samme hørte vi for 14 dage siden - den forrige blev dog ikke udnyttet godt nok. Okay - vi fik et point, så må vi bare håbe på FCK søndag (det er hårdt, det hér). Men det gør det altså heller ikke lettere med de ringe dommere, vi belemres med. Hveranden gang VB scorer, skal målet tilsyneladende annulleres! RE: VB - OB (1-1) - Kurt - 21-03-2026 Midt i al elendigheden - ja det var elendigt, det vi så i går - så er der dog flere positive ting, vi kan tage med. Et enkelt point er absolut ikke at kimse af. OB kom ikke til farlige afslutninger ud over målet, som vi forærede dem - vi havde 2, hvoraf det ene blev underkendt af VAR. Vi beviste endnu engang, at vi kan få point, selv når det ser allermest sort ud, og vi kæmper til sidste fløjt. Glem heller ikke, at i runden forinden splittede OB FCKs forsvar totalt i 2. halvleg. I aftes var de tandløse foran vores mål. De spillede ellers fandango op af banen med hæl og taa og kigge-væk finter, men set i baglyset virkede det nærmest komisk, det de diskede op med. De formåede simpelthen ikke at komme igennem vores forsvar. Så kæmpe ros til vores forsvar. RE: VB - OB (1-1) - Jonathan Togo - 21-03-2026 (21-03-2026, 08:35 AM)VB-stralis Wrote: Ét skud inden for målrammen er nok til at score. Hvilket var, hvad VB præsterede - langt inde i overtidens overtid! Dejligt sagligt og præcist indlæg, enig med det hele. Jeg har svært ved at forstå det med nerverne, hvis det skulle være tilfældet, for vi er jo nærmest rykket ned og har alt at vinde - hvorfor spiller vi ikke ud fra denne devise? Vores spil i går virkede heller ikke særligt afklaret, hvordan er det vi vil lave mål, kombinationsspil, omstillinger/fart? Fysisk dominans? Lige meget om det hedder Superliga eller 1. Division må vi gerne stille og roligt begynde at sammensætte nogle præstationer ala 1. Halvleg mod Silkeborg, så det er tydeligt at vi bevæger os den rigtige retning. En stor del handler dog nok om kvalitet, her tror jeg det er LN, Valdemar Lund og CS der er vores store problem, de er hverken gode offensivt eller defensivt og så er de ikke gode til at tage lederskab. Her er det tydeligt at Hemmersam har leveret langt under niveau. Valdemar Lund kan muligvis blive OK men jeg tror det kræver et år i 1. Division, de to andre har ikke niveauet mere og bør hurtigst muligt udfases af truppen. Midtbanen er okay, men det er godt nok sjældent vi kan dominere nogen hold, men måske skyldes det vores sløje bagkæde som helst ikke må afgive bagtil fordi vi enten bliver overløbet eller falder i bolden, hvorfor vi hele tiden skal kompensere. Jeg synes det er tydeligt at CN ikke er tilfreds med truppen, så lad os give ham som minimum til vinter før vi begynder at uddele karakterer til ham. Hemmersam er allerede dumpet ret hårdt på sine to transfervinduer med 5-6 køb, som i min øjne er kæmpe fejlkøb, men lad os håbe han kan rette op.. RE: VB - OB (1-1) - Victor - 21-03-2026 Det positive er, at jeg synes, spillerne kæmper alt det, de kan. Den ros skal de have. Der er altså ikke noget i vejen med indstillingen. Men holdet spiller på en måde, der virker som elleve hovedløse høns, der farter rundt på banen uden mål og med. Når vi ser på de navne, vi har på holdkortet, er det svært at forstå, at OB var en klasse bedre på bolden. Men sådan var det. Grunden er måske, at vi simpelthen ikke er bedre. Hverken mere eller mindre. RE: VB - OB (1-1) - Victor - 22-03-2026 Men målet i det allersidste angreb, hvor dommeren er ved at finde fløjten frem, men ikke fløjtet endnu, er vanvittigt, og vil i sig selv blive husket i kategorien: "overtidsscoringer". Også enig i, at det var fint, at forsvaret holdt OB fra flere scoringer, men når det er sagt, skuffer det mig, at vi har så svært ved at holde på bolden og spille konstruktivt frem ad banen. RE: VB - OB (1-1) - DejviGlavevski - 22-03-2026 Noget jeg undrer mig virkelig meget over, hvor lidt snak der har været herinde og i Mediano osv om, at vores midtbane jo på ingen måde har niveau. Mike Vestergaard har fået meget ros, og han gør da også mange gode ting. Men han har jo slet ikke teknikken eller overblikket til at styre en midtbane i Superligaen. Enggaard er aldrig blevet helt god, lavede også nogle bizarre fejlafleveringer mod Silkeborg. Lauritsen har været sløj hele året også, Gundelund heller ikke god nok, for meget tons. Vi savner i ekstrem grad Lundrim Hetemi. Lidt overset hvor altafgørende han var i sidste forår. |